Thormar Thorbergsson og hans kone Tine Hansen åbnede forretning i Nørregade i september 2008, da finanskrisen brød løs, hvilket fik dem til at fokusere og lytte til kunderne.

"Det var en enorm hård tid, som krævede både mod og stædighed at komme igennem. Men vi vidste, vi gjorde det rigtige, og vi kom styrket ud af finanskrisen. Det er jeg sikker på, vi også gør denne gang," siger 47-årige Thormar Thorbergsson, som lever af at lave chokolader, der først knaser og siden smelter på tungen.

I en chokoladebutik som Chokoladens Hus er påsken og julen de travleste periode, og derfor gør coronakrisen også ondt her.

Han vurderer, at ægteparrets virksomhed, Odense Chokoladehus i Nørregade, de seneste par uger har tabt 30-40 procent af omsætningen. Primært fordi salget af fyldte chokolader til restaurationsbranchen er gået i stå under coronakrisen, men også fordi virksomhederne ikke køber lige så mange firmagaver som tidligere år.

"Påsken er ellers en travl tid for os. Men vi er vante til at sætte tæring efter næring, så vi skal nok overleve krisen. Samtidig læner vi os op af et par leveregler, som Tines gamle læremester lærte os: 'Du skal lave kvalitet og opføre dig ordenligt'. Ikke noget med at snyde, bare fordi der er krise," siger Thormar Thorbergsson.

Ægteparret overtog det daværende Smagens Hus i Nørregade i sommeren 2008 og åbnede den kombinerede café og delikatesseforretning blot får dage inden, Lehmann Brothers 15. september 2008 gik konkurs og satte gang i finanskrisen.

"Både banker og revisorer anbefalede os at smide håndklædet i ringen og give op. Nogle af dem sagde endda, at de var glade for, at de ikke var i vores sted. Så vi lærte på den hårde måde ikke at gå i panik, men at blive stående, når alle andre siger, man skal skynde sig væk," siger Thormar Thorbergsson, der i lighed med sin kone er uddannet konditor.

Blikket på påskehønen er måske lidt ængsteligt, fordi den godt ved, der snart kommer en kunde, som har til hensigt at fortære hele det velsmagende chokoladedyr.

"Vi spurgte os selv om, hvad vi var bedst til, og det var chokoladen. Derfor bevægede vi os stille og roligt væk fra at være en delikatesseforretning til at være et chokoladehus. Med det smallere koncept fik vi tid til at fokusere på chokoladen og på den stemning i butikken, som vi har nu, og det kan vores kunder godt lide," siger den 47-årige chokolatier, som er ud af en slægt af fiskere og landmænd.

"Jeg arbejdede som opvasker på et hotel i Reykjavik, men fik lov til at hjælpe til i køkkenet, hvor jeg assisterede konditoren. På et tidspunkt fik jeg ansvaret for at lave petit fours til kaffebordet, og den verden med chokolade fascinerede mig altså," siger Thormar Thorbergsson, som siden kom i lære i Danmark, hvor han også mødte sin kone.

Thormar Thorbergsson ved fra finanskrisen, at man ikke skal gå i panik, men fokusere sin forretning og stole på sig selv.

"Jeg elsker chokolade, både fordi det smager godt, og fordi det er så spændende at arbejde med. Personligt er jeg meget optaget af at lave chokolader, der indeholder frugt og er både friske og syrlige," siger chokolademanden, som blandt andet laver en chokolade med ingefærpuré, der forinden er kogt mør i hyldeblomstsaft.

"Jeg plejer at sige, at jeg er en del af underholdningsbranchen, for jeg skal være i stand til at stimulere dine smagsløg gennem en hel æske chokolade," siger Thormar Thorbergsson, som anbefaler, at man spiser sin choklade meget langsomt.

Odense Chokoladehus importerer chokolade fra Belgien og Frankrig i store sække, som bliver smeltet og formet efter Thormar Thorbergssons fantasi, inden hans kone, Tine Hansen, sælger dem i butikken.

"Den gode smag sidder inde i kakaoen, som er pakket ind i kakaosmør. Derfor skal man lade chokoladen smelte i munden, så åbner smagen sig bedst," siger chokolademanden, som trods  25 år i branchen stadig elske smagen af chokolade.

"Men det er faktisk mest derhjemme, jeg spiser chokolade. Hernede i forretningen har jeg ikke tid til at koncentrere mig om at nyde smagen," siger Thormar Thorbergsson.