Munke Mose mangler en hotdogbod. Sådan tænkte Tomas fra Snackdogs.dk efter at have gået utallige gange ved mosen. Nu har den 27-årige studerende beriget Odense med en hotdogbod med gourmethotdog – lavet nøje efter odenseanernes ønske.

Munke Mose er blevet beriget med en hotdogbod. Der er ikke tale om klassisk pølsevogn. Nej, i mosen kan du nu købe goumet hotdogs, når Tomas Tancos triller forbi med sin hotdogbod Snack Dogs.

Han studerer Cand. it.-Product Design på Syddansk Universitet, fordi han drømmer at starte sin egen virksomhed. Men man skal jo starte et sted. Så derfor har han lavet en hotdogbod.

Tomas står bag Odense nye hotdogkoncept Snack Dogs, der er skræddersyet odenseanerne. Før Tomas byggede sin hotdogcykel, brugte flere dage at undersøge odenseanernes hotdogvaner. I fremtiden håber han på, at du vil kunne købe Snack Dogs i landets store byer.

Lavet efter byens hotdogpræferencer

Ristede løg, en kødfyldt pølse og brød med gods i. Det er det odenseanernes ønskehotdog, fortæller Tomas Tacos. For 2 måneder siden gik han rundt i Munke Mose og spurgte odenseanerne om deres hotdogpræferencer.

Som studerende vil han gerne starte en virksomhed, så kan kunne bruge den viden, han fik fra bøgerne i praksis. Han besluttede sig derfor for at lave en hotdogbod. For som han siger.

- Munke Mose mangler en hotdogbod. Der er juice, kaffe og the. Men ingen mad. Og hotdogs er noget, alle kender og alle har et forhold til.

Men Tomas vil ikke bare lave en hotdogbod. Han vil lave en bod med byens bedste hotdog – og hvordan laver man byens bedste hotdog. Man spørger odenseanerne om deres hogdog-præferencer.

Han satte sig derfor ned i Munke Mose med spørgeskemaer, notesbøger og et brændende spørgsmål – hvordan vil odenseanerne have deres hotdog. Efter at have snakket med over 200 odenseanere tegnede der sig et hotdog-billede: En pølse med masser af kød, ristede løg og et pølsebrød med masser af fylde.

Sammen med nogle venner eksperimenterede han med at finde det rette tilbehør til odensehotdoggen. Eksperimenterne resulterede i, at den unikke hotdog i dag er pyntet med forskellige syltede grønsager og knasende bønnespirer.

Hotdoggen bliver serveret fra et særligt transportmiddel Tomas opfandt, da penge var en mangelvare.

Bygget på 30 dage

Tomas havde egentlig planlagt at sælge sine hotdogs fra en foodtruck. Udover at trucken var dyr for en studerende på SU, så vil den ikke være klar til denne sommer, hvor sæsonen for udeservering ifølge iværksætteren kun strækker sig fra maj til oktober.

-Det er vigtigt for mig, at min virksomhed bliver en del af mit studie og mit studie bliver en del af min virksomhed. Så jeg skulle bare starte Snack Dogs op denne sommer, fortæller Tomas.

Da han fortalte om sine frustrationer sin roommate, kom idéen.

-Det slog mig. Jeg er jo produktdesigner. Hvorfor pokker laver jeg ikke bare den truck selv. Det er naivt og skørt. Men det bliver vildt spændende, lyder det fra Tomas.

Tomas har bygget cyklen på Syddansk Universitet ved SDU Entrepreneurship Labs. Foto: SDU

Og sådan blev det. Via. venner fundraisede han sig til en ladcykel ved Christiania Cykler. I 30 dage arbejdede han dag og nat ved SDU’s iværksættermiljø ,SDU Entrepreneurship Labs, på at skabe en rullende hotdogbod. Efter uendelige timers hårdt arbejde blev Christiania-cyklen tryllet om til en grill på hjul med et indbygget køleskab. En Snack Dogs-vogn klar til at erobre Odense. Men spørger man iværksætteren, er det ikke kun Odense, han vil erobre. Tomas har store planer med Snack Dogs.

- I år 2025 vil der være Snack Dogs-boder i de fem store danske byer, lyder det fra iværksætteren.

Når vinteren indtræffer og kulden sætter en stopper for udeservering, kan du booke ham til private fester. Du vil derfor altid kunne booke ham til bryllupper, teambuilding arrangementer, fødselsdagsfester mm.

I løbet af sommeren cykler han rundt i byen med sin hotdogbod. Du kan oftest finde ham i Munke Mose. Men hvis du følger ham på Facebook eller Instagram skal han nok fortælle dig, hvor du kan finde Snack Dogs i byen.

Skrevet 
Jul 30, 2021
 i 
Business
 kategorien

Mere fra 

Business

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.