OTOWN giver her en stemme til den gængse odenseaner, inden for et bestemt område, for at høre, hvad de håber, Odenses kommende byråd kommer til at arbejde fokuseret med i den kommende valgperiode.

Det er ikke altid nemt at blive hørt, de steder man gerne vil høres. Derfor har OTOWN udvalgt en masse mennesker inden for en masse områder, som kan få lov til at fortælle, hvad de håber, det kommende byråd har fokus på i deres valgperiode efter de kommende kommunalvalg.

Denne gang har vi haft fat i tre personer, der står bag kulturelle oplevelser i Odense ( mad, musik og teater) direktøren fra Odense Teater,

Understøt eksisterende kunst- og kulturoplevelser

-Jeg synes, at det er rigtig godt og vigtigt, at der kommer fokus på et øget tilskud til kunst og kultur i Odense Kommune. Det er min helt klare opfattelse, at man vil få mest for pengene ved at understøtte de allerede eksisterende aktører i kommunen. Det kunne f.eks. være ved at give tilskud til at skolebørn kunne komme billigere i teatret. Det kunne også være at give tilskud til ekstraordinære forestillinger, koncerter eller lign. Det kunne være et stort internationalt gæstespil f.eks., som kun kan lade sig gøre med ekstra midler, fortæller Jacob Schjødt – Direktør ved Odense Teater

Anerkend Kongensgade  

- Vi ville blive glade for at den ende af Kongensgade vi bor i, vil blive lige så anerkendt som resten af gågaden. Fx: Det er desværre oppe i vores ende hvor der stadig er biler der kører som sindssyge, fordi der bliver nægtet at lave vejbump.Vi har statuer stående der hæmmer vores udeservering grundet kørsel og minimumsafstand til disse. Når der laves festivaler/ andet, sker der desværre aldrig noget oppe i vores ende, fortæller Michelle Hemme – ejer af HOS Restaurant

Spar ikke på kulturen

- Coronatiden har med al tydelighed vist, hvor meget kultur fylder i menneskers hverdag og hvor vigtig den er for et samfund. Der er ligeledes mere og mere fokus på at kultur/sport hænger uløseligt sammen med sundhed, både mentalt og fysisk. Derfor er det min forhåbning, at det kommende byråd ikke vedtager yderligere besparelser på kulturens relative få midler.

Der er været mange stærke indsatser i kulturen de seneste mange år fra mange forskellige aktører. For byens udvikling er det derfor vigtigt, at der er en ambitiøs indsats/strategi, der fastholdes og udvikles i samarbejde mellem aktør og kommune.

Der forventes mange nye gæster til byen ifm. det nye Eventyrhus, og det er derfor oplagt at den øvrige spændende kultur i byen får den opmærksomhed, den fortjener.

Skrevet 
Nov 15, 2021
 i 
OTWN
 kategorien

Mere fra 

OTWN

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.