Odensebandet Rock Hard Power Spray genopstår for en kort stund, når de den 3. december affyrer deres jubilæumskoncert på Musikhuset Posten. Stedet, hvor det hele startede for 15 år siden.

Du har måske skrålet med på sange som ”Ride On Me”, haft forsangeren Mattias Hundebøl hængende som plakat på væggen eller drukket øl til deres vilde rockkoncerter.

Der er tale om Odense-bandet Rock Hard Power Spray. De trak pausestikket for syv år siden. Men nu er de klar til at sætte strøm til spaderne, skrue op for nostalgien og genopstå i byen, hvor det hele startede – nemlig Odense.

Den 3. december affyrer de nemlig rockbrag på Musikhuset Posten, hvor de spiller deres 15 års jubilæumsshow.  

Fra Odense til hele verden

Hvis du nu ikke helt ved, hvem Rock Hard Power Spray er, så har rockkløveret spillet i ind-og udlandet, været på turné med punkrockerne fra Green Day og kreeret et hav af radiohits som Ride On Me, 1859 og Trigger Nation.

Bandet nåede at spille næsten 500 koncerter over det meste af verden - store scener så forskellige steder som USA, Kina og Rusland. Men én af de første koncerter bandet spillede var på Musikhuset Posten.

Firkløveret er nemlig fra Odense. Siden bandet debuterede for 15 siden med albummet Commercial Suicide har alle fire medlemmer gjort karriere i musikkens verden.

Udover at forsangeren Mattias Hundebøl har været tv-vært på alt fra MTV til Voice, så han haft soloprojektet Natsværmer. Guitaristen og sangeren Frederik Valentin har udgivet musik i forskellige genrer under en lang række aliasser bl.a. Complicated Universal Cum og KYO. Bassisten Ask Fogh har rocket rundt med bandet ”Swindler”, mens trommeslageren Simon Andersen i dag er aktiv i det odenseanske punkrockband Halcyon Hope.

Selvom de fire musikere i dag spiller musik hver for sig, så savnede de hinanden. Derfor giver de et rocket engangskald fredag den 3. december, hvor du er inviteret.

Scenesavn og rock-træningslejr

Rock Hard Power Spray er opkaldt efter et potensfremmende middel af samme navn. Og ifølge bandet er det også en potent omgang, som de skruer op for til jul på Posten. Siden bandet trak stillet for 7 år siden, har de nemlig savnet det at spille i Rock Hard Power Spray

-Det er gået op for os, hvor meget vi har savnet musikken, venskabet og koncerterne. Så vi har besluttet at gå i intensiv rock-træningslejr, så vi til december (forhåbentlig) kan levere en indædt, benhård og kærlig rockknytnæve til gamle og nye fans, fortæller de.

Koncerten den 3. december er kun en engangsoplevelse, da bandet ifølge dem selv kun genopstår den ene aften. Billetter kan købes på Musikhuset Postens hjemmeside.

Skrevet 
Jun 16, 2021
 i 
Kultur
 kategorien

Mere fra 

Kultur

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.