8. sæson af Danmarks mest sete tv-serie starter i aften. Medieforsker fra Syddansk Universitet fortæller, hvorfor danskerne er så vilde med Badehotellet.

Heidi er Odenses helt egen Badehotel-forsker. Som medieforsker på Syddansk Universitet har Heidi Philipsen forsket i et hav af danske tv- serier som Broen, Efterforskningen, Borgen, Badehotellet mm., hvor hun bl.a. undersøger, hvad der gør, danske tv-serier attraktive. Hun ser derfor med i aften, når TV2 sender 8. sæson af Badehotellet. Igennem 5 år har tv-serien været den mest sete fiktionsserie på dansk tv. Men hvorfor er danskerne så vilde med historierne fra Andersens lille badehotel i Nordjylland? Det er der 4 gode grunde til, fortæller Heidi Philipsen.

  1. Badehotellet tager os tilbage til de gode gamle dage…

Badehotellet tager os ca. 70 år tilbage i tiden. Tv-seriens 8 sæsoner foregår i perioden fra år 1928 – 1941. Ifølge Heidi Philipsen elsker danskerne tidslommen, fordi serien tager os væk fra vores egen hverdag.

-   Det ville garanteret ikke være fedt at se en tv-serie om gæster, der opholder sig på et badehotel i år  2021. Det at historien foregår i gamle dage, giver serien noget melankoli og noget nostalgi. Man bliver glad og nostalgisk til mode, når oplever noget fra gamle dage. Dét at historien er rykket væk fra nutiden gør, at vi er imødekommende overfor seriens problemer og konflikter, selvom vi måske sagtens kan genkende dem fra vores egen hverdag. Altså skænderierne mellem seriens ægtefæller kan ikke sammenlignes med dem mellem mig og min mand. Næh nej det handler jo om Therese og Grosser Georg Madsen eller et andet ægtepar i tv-serien, som lever i en anden tid.

8. sæson af Badehotellet tager os tilbage til sommeren 1941. En tid midt i 2. verdenskrig, hvor rationeringsmærker og kaffeerstatning var en del af hverdagen. Foto: Mike Kollöffel

2. Weyse, Fie, Madsen mm. er vores venner

Igennem seriens otte sæsoner møder vi over 35 personer, der enten er ansatte eller gæster på Badehotellet. Seriens mange karakterer er forskellige i forhold til alder, erhverv, livsstil mm. Ifølge Heidi gør det, at der er mange forskellige karakterer, vi kan sympatisere os med og måske endda ligefrem identificere os med.  Og hvis ikke du kan genkende sig selv i en af seriens personer, så kender du måske en, der minder om regelrytteren Otilia eller den venlige Fru Andersen.

- Fordi serien har kørt i så mange sæsoner, er personerne blevet vores venner. Vi forstår derfor deres bevæggrunde i serien. Hvis Badehotellet nu havde været en spillefilm, så var vi blevet koblet af, hvis eksempelvis skuespilleren og hotelgæsten Hr. Edward Weyse lavede en vildt dramatisk scene. Men fordi vi kender ham igennem så mange sæsoner, så tilgiver vi ham og morer os over det drama, han skaber.

3. Seriens konflikter er vores konflikter

Selvom vi måske ikke lige genkender problemer, seriens personer møder, fra vores egen hverdag, fordi serien tager os tilbage i tiden, så spejler vi os i seriens konflikter. Og konflikter er vigtige i en tv-serie, fortæller Heidi Philipsen.

- Det hele skal ikke være Happy-Go-Lucky. Det gider vi faktisk ikke at se. Vi vil have historier, hvor karaktererne får noget modstand, så vi kan sidde og heppe på dem.

Selvom Badehotellet er en let lun serie, møder seriens personligheder en del konflikter, som de skal løse. Ifølge Heidi er disse konflikter ikke så langt fra danskernes hverdag.

Eksempelvis har der været en del skilsmisser i serien. Selvom der ikke findes proformaægteskab på samme måde i dag, som vi ser det i tv-serien mellem Amanda Madsen og Grev Ditmar Friis, så er jeg sikker på, at mange mænd og kvinder kender til det at stå midt i en passionskonflikt. Altså en konflikt på jobbet, med familien mm., hvor man kan vælge at gå med hovedet og forstanden eller med hjertet og følelserne, lyder det fra Heidi.

Fornuft eller hjerte: I Badehotellet indleder grossererdatter Amanda et hedt kærlighedsforhold til arkitekten Max Berggren (th), selvom hun er gift med Ditmar. Ifølge Heidi Philipsen har vi nok alle prøvet at stå i en hjerte-hjerne-konflikt. Foto: Mike Kollöffel

4. Skildrer vores mørke fortid i varme folder

Selvom solen titter frem på skærmen i morgen, når TV-2 fyrer op for sæsonstarten af den populære tv-serie, så er der mørke skyer bag Badehotellets lune stemning. Skyer, som gør os klogere på vores fortid.

-  Serien tager alvorlige temaer op fra vores historie om ex. kvinders udvikling og undertrykkelse samt 2. verdenskrig. Den gør det på en komedielet måde, som fanger folk, der ikke nødvendigvis interesserer sig for Danmarkshistorien, fortæller forskeren.

Udover at Badehotellet er blevet en utrolig populær tv-serie i Danmark, så er serien også blevet solgt til udlandet

Skrevet 
Feb 1, 2021
 i 
Kultur
 kategorien

Mere fra 

Kultur

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.