I 2022 bliver Odense ramt af et rockbrag. Byen har nemligfået en helt ny festival ved navn Odense Winter Rock.

Den 26. februar skruer den nye festival op for forstærkerne i Dokk5000, hvor de giver scenen til unge rock-og metalbands. Hvorfor? Fordi de mangler en scene og Odense mangler en rockdag.

Rockmix med overraskelser

Den komplette line up for festivalen kan stadigvæk nå at overraske, skriver arrangørerne. Men indtil videre er festivalplakaten fyldt med navnene Viva La Wolfe, The Preachers, Forever Still, Blue Rose Down, Justify Rebellion, FooN, Junkyard Drive, Walking Rumor, Odd Palace og Hollow Point.

Planen med festivalen er, at du som festivalgæst i fremtiden vil kunne opleve et rockmix af større, etablerede navne og små, upcoming bands. Men i år har festivalen fokus på nye rocktalenter.

Billetsalget er gået i gang

Festivalen afholdes i de industrielle rammer i Dok5000 på Odense Havn, hvor det også vil være muligt for streetfood-boder og food trucks at stille op efter aftale.

Billetsalget er gået i gang. For 333 kroner kan du købe en early bird billet, der giver adgang til alle koncerter.

Bag eventet er Millhouse Event. Et nyopstartet eventbureau bestående af Stefan Christensen og Benedikte Møller, der igennem flere år har lavet events flere steder i landet.

Skrevet 
Oct 7, 2021
 i 
Kultur
 kategorien

Mere fra 

Kultur

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.