Tirsdag åbner Odenses første og eneste Gyros-spisested. Det er parret Nikki og Istvan, der står bag streetfoodstedet i Storms Pakhus. Siden de flyttede til byen, har de beriget Odense med tre streetfoodsteder.

Gyros, tzatziki, fetafritter, olivener, græsk salat, fladbrød mm. Gyros Heroes tager Grækenland med til Odense, når de på tirsdag åbner spisestedet Gyros Heroes i Storms Pakhus.

Faktisk er Gyros Heroes det første og eneste spisested i Odense, der udelukkende har specialiseret sig i den græske ret gyros. Det er kæresteparret Nikki Molnár og Istvan Gulacsi, der står bag spisestedet.

Siden det ungarske par flyttede til Odense for 7 år siden, har de ikke lavet andet end at berige byen med nye streetfoodoplevelser.

3 gyros-specialiteter hos Gyros Heroes. Foto: Gyros Heroes

Direkte fra Grækenland

Gyros er spidstegt, marineret kød serveret i strimler. Hos Gyros Heroes kan du få den græske specialitet som svinekød eller kyllingekød, som serveres med fladbrød eller pomfritter. Som tilbehør kan du gå græske olivener, pomfritter med græsk fetaost samt græsk salat. Derudover serverer Gyros Heroes en veggiespecialitet, hvor gyrossen består af sprød fetaost

Det kan du få hos Gyros Heroes. Foto: Gyros Heroes

Alt maden bliver lavet fra bunden, mens råvarerne er importeret direkte fra Grækenland.

Spisestedet er et resultat af de mange rejser Nikki og Istvan har været på til Grækenland, hvor landets gastronomiske oplevelser altid har fascineret dem.

-Udover at jeg har arbejdet som kok i 10 år, har jeg brugt lang tid på at researche mig frem til, hvordan den traditionelle græske mad bliver lavet. Vi er begge ret vilde med Gyros. Og da der ikke findes et gyros-sted i Odense, så synes vi, at det er oplagt at åbne et, fortæller Istvan.

Ejeren Istvan til højre. Til venstre ses kokken Nischal, der kommer til at stå for den daglige drift i Gyros Heroes. Foto: Storms Pakhus

Èn ting er, at Nikki og Istvan er gyros-helte, når de bringer den traditionelle græske ret til Odense. Men det er ikke første gang, at parret giver byen nye gastronomiske oplevelser. De står nemlig også bag Holly Fish i Storms Pakhus samt Ryan’s Street Kitchen på Fisketorvet.

Vil glæde byen

Parret gav Odense Holly Fish, da de ikke kunne finde fish n’ chips-spisested i byen. Da Odense manglede en pub med kolde øl og pub-klassikere som fish n’ chips, burgere og fyldte snackkurve, valgte Nikki og Istvan at åbne Ryans Street Kithcen.

-Vi elsker at glæde odenseanerne med det, de ikke har i forvejen. Vi vil gerne give byen noget unikt. Mad som man ikke kan lave derhjemme, fortæller Istvan.

Det ungarske par flyttede fra Frederikshavn til Odense, idet Nicki skulle læse til serviceøkonom. Men de to forelskede sig i byen og besluttede sig for at give byen det den manglede på madfronten. Ét af de ting som byen mangler er Gyros. Derfor åbner parret Gyros Heroes på tirsdag.

Foto: Gyros Heroes

Skrevet 
Oct 8, 2021
 i 
Business
 kategorien

Mere fra 

Business

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.