Dame Senior fra Ø.B. Østre Boldklub vinder den ene fodboldkamp efter den anden. Spørger man træneren skyldes det en holdånd, hvor fællesskab fylder lige så meget som fodbold.

I Odense har vi et vildt kvindefodboldhold Ø.B. aka. Østre boldklub. På to sæsoner er pigerne gået fra at spille på lokale odenseanske baner til at vinde kampe imod jyske spillere.

- Vi er rykket to rækker op på 2 år, fortæller Michael Reifling, der er træner i Ø.B..

Ifølge træneren dyrker dameholdet én ting, som man ikke ser så ofte i andre fodboldhold – nemlig det sociale.

Fællesskab og fodbold

Fester, fodboldaftener og fællesspisning. Selvom fodbold fylder alt for kvindeholdet, så er det ikke kun boldspillet, der er på programmet, når pigerne mødes.

- Vi er en hyggelig social klub, hvor der ikke er nogle, der kigger skævt til dig, hvis du drikker en fadøl. I andre klubber prioriterer man ofte det sportslige fremfor alt. Men hos os er det sociale ligeså vigtigt, siger Michael og fortsætter

- Selvfølgelig er vi seriøse, når vi træner og spiller kamp. Men bagefter hygger vi os med fest, fællesspisning og andre oplevelser. Netop det sociale er meget vigtigt for os, da det er venskaber, der bliver dannet i vores klub, siger Michael, der fortæller, at venskabet på holdet styrker dem i arbejdet på fodboldbanen, da de kender hinanden godt.  

Holdet er skabt af fodboldspillerne selv, der har fundet sammen på kryds og tværs. Ifølge træneren kommer vi til at se meget mere til pigerne fremtiden.

Store ambitioner

Pigerne er i dag det højest rangeret fodboldhold i Ø.B. Østre Boldklub, som er fyldt mere herrehold, der dyrker sporten.

- Mændene i boldklubben troede i starten ikke, at pigerne kunne noget. De tænkte nok mere på, at deres shorts skulle være stramme nok, så de kunne kigge på dem. Men de har vundet respekt i klubben, lyder det fra Michael, der fortæller, at pigerne er skrappe tekniske såvel som taktiske.

Og ambitionerne er store i fodboldklubben.

- Det kan godt være, at OB er det store fodboldflagskib hos herrerne og Odense Q er det store flagskib hos kvinderne. Men vi kunne godt tænke os, at Odense vidste, at der var noget, der hed Ø.B. – et anderledes kvindehold, der kan være med i toppen af fodbold og hygge sig med at gå til sport, afslutter Michael Reifling.

Skrevet 
Aug 16, 2021
 i 
Kultur
 kategorien

Mere fra 

Kultur

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.