En ny app, James Henter Det, er din nye personlige butler, der kan hente hvad som helst, når som helst.

Vil du have en kop kaffe fra din yndlingscafé, en skjorte hentet fra rens, købt dine dagligvare eller måske købt en trøje i din lokale tøjforretning, men du står lige midt i noget og har ikke tid?

Alle disse problemstillinger bliver løst med appen James Henter Det. Et digitalt butler-koncept, der er udviklet af udviklings- og investeringsselskabet Get Sjit Done, som ejes af Harald Tokerød og Thomas Eriksson.

- James er en platform, der tillader, at en der har et behov, kan bestille hvad end det måtte være, og så er der en der henter det for dig som en James-butler, forklarer Harald Tokerød til OTOWN.

- Den er ikke bundet på, at vi skal samarbejde med nogle butikker, som fx de normale apps, man kan bestille levering af mad på. Og så kan man bestille noget og forvente, at det er leveret helt ned til inden for en halv time, uddyber han.

Stort analogt banner på Trianglen i København. Foto: James Henter Det

Han bliver tilsluttet af sin ”partner in crime”, Thomas Eriksson.

- Den kommer ind og skaber et helt nyt rum i markedet, med det vi har valgt at kalde ”super convenience”. Altså, folk som har et behov, de skal have stillet akut. Og det kan være et hvilket som helst behov, der kan stilles af en anden person. Det giver folk en helt eksklusiv følelse, at de kan stå og mangle noget det ene øjeblik, som de ikke selv kan hente, og så får de det leveret lige til døren det næste øjeblik, byder Thomas Eriksson ind.

Konceptet er så simpelt, at man finder ud af, hvad man har brug for, smider det på en indkøbsliste i appen, så er der 10 kr. servicegebyr. Derefter vælger man, hvad man vil give for at få løst sin opgave, henholdsvis 30, 60, 100 eller 500 kr. som gives ubeskåret til James-butleren. Det skaber automatisk en form for udbud og efterspørgsel, hvor det er butleren, der har magten over at tage de opgaver, som den finder mest interessante, og som formentlig giver flest penge.

Har Medina som medstifter

Med sig på rejsen har Harald Tokerød og Thomas Eriksson en lille håndfuld af andre investorer samt ingen andre en Danmarks popdronning, Medina. Medina er foruden medinvestor også ansigtet udadtil for det nye koncept, hvorfor hun optræder i både appens reklamer samt optrædener andre steder i TV og skrevne medier.

Medina, der modtager sin bestilling af en James-butler. Foto: James Henter Det

- Det fede ved at have Medina med som co-founder er, at hun oplever det samme behov, som vi gør. Derudover giver det appen noget pondus, at det lige præcis er Medina, der er ansigtet udadtil på den scene foran det danske folk, som hun er så vant til. Det giver noget ekstraordinært, når hun kan gå ud og involvere de følgere, hun har på tværs af sine platforme, siger Harald Tokerød og bliver igen efterfulgt af Thomas Eriksson:

- Det er altafgørende, at hun er med. Hun er om nogen et eksempel på et menneske, der har levet et travlt liv. Så at hun også kunne genkende behovet, betyder supermeget. Hun har grundet sine erfaringer også kunne komme med en masse gode og vigtige inputs.

En usædvanlig oplevelse

Appen er i øjeblikket kun lanceret i København og havde allerede inden lancering 200 såkaldte shoppere registreret, klar til at opfylde andre menneskers behov – og være deres personlige butler for et kort øjeblik. Men fredag aften havde en borger fra Odense tilfældigt hentet appen og lagt en bestilling, for at se, hvad den kunne.

Personen hedder Jeppe, og han kunne godt tænke sig en ’Go away doc’-juice fra Joe And The Juice leveret til sin adresse klokken 12:00 lørdag middag. Og her bliver det usædvanligt.

For Harald Tokerød finder ud af, at denne bestilling er lagt i Odense, hvor medstifteren også selv bor. Og i stedet for at ringe til Jeppe og fortælle, at appen altså ikke er gyldig i Odense endnu, tager han opgaven, trækker lørdag formiddag i sit stiveste puds, sender Jeppe en SMS om, at James (ham selv, red.) er på vej, og kører ind til Joe And The Juice på Odense Banegård for at bestille en ’Go away doc’.

- Jeg var først lidt forvirret, da vi jo kun har lanceret i København, men vælger så at tage opgaven for at belønne den nysgerrighed, som Jeppe viste for appen, fortæller Harald Tokerød.

Dokumentation op Haralds rejse som butler for Jeppe i Odense. Foto: Harald Tokerød

Harald stod parat foran Jeppes gør lige til tiden klokken 12:00, og Jeppe reagerede som om, det var for godt til at være sandt. De to herrer fik sig derefter en lille snak, og det viste sig, at Jeppe havde fulgt med i lanceringen af James og blot var nysgerrig på, hvordan appen virkede, men ikke forventede, at hans bestilling ville blive taget.

- Han kunne heldigvis se, at vi virkelig tager det her projekt seriøst. Han så os stå med et stort banner, som hænger på Trianglen i København og blev overbevist om, at den her app virkelig kunne noget. Han gav mig også konstruktiv feedback, som jeg naturligvis tager med til teamet, som vi gør med alt den feedback, som brugerne giver os, siger investoren.

Netop denne slags support er indbegrebet af James-appen. Butlerne gør det umulige muligt. Og netop butlerne er dem, som er i fokus. For det beløb, man sætter af som belønning for at tage opgaven, går ubeskåret til James-butleren.

Odense skal ikke snydes

Appen er gyldig i hele landet men i øjeblikket kun lanceret i København. Så snart der er rekrutteret nok butlere i byer som Aarhus, Aalborg og naturligvis Odense, er de umiddelbart de næste byer på lanceringslisten.

Harald Tokerød håber dog på, at Odense får lov til at blive de næste, da han føler byen fortjener det samt kan leve op til de krav om at være den næste i rækken.

- Odense er lige nu under en udvikling, som virkelig ikke går ubemærket hen. De seneste fem år har virkelig vist, at Odense ikke bare tager til takke med at være en by, man kører forbi, når man kører fra Jylland til Sjælland eller omvendt. Odense vil være en by, man kommer til, både fra andre dele af landet men særligt også udlandet. Gastronomi- og kulturlivet har nået nye højder, og der sker konstant nye ting, der udvikler byen og ikke bare erstatter de gamle ting, siger Harald Tokerød og tilføjer:

- Der er en urban-vibe over byen, som ikke er set før. Og det er blandt andet derfor jeg håber, at Odense også viser hele Danmark, at de kan være med på det her niveau, hvor vi med James kan lancere her før byer som Aarhus, Aalborg, Herning og Randers, som ellers tidligere har vist mere interesse for sådanne ting end Odense har.

For at vise sin opbakning til projektet og skabe den rette efterspørgsel, kan man blandt andet kommentere på virksomhedens sociale medier. Men man kan også skrive sig op som butler på deres hjemmeside. Der er nemlig mulighed for at vælge, hvilken by, man vil være butler i. Og folkene bag James holder løbende øje med den liste for at se, hvilke byer, der er klar til at blive lanceret i.

Scrrenshot af James Henter Det-appen. Foto: OTOWN

Stor efterspørgsel i andre byer

En af de mest positive oplevelser efter lanceringen har Thomas Eriksson selv været vidne til. For i den weekend, hvor appen lancerede, var han taget til hovedstaden for at opleve og fejre det med de mennesker, der har været med til at gøre det hele muligt. I den anledning smed han selv en bestilling i appen, som hurtigt blev taget af en shopper.

- Kort efter opgaven blev taget, ringer min telefon. Det er den person, der har taget min opgave, som præsenterer sig selv som ’min James-butler’, fortæller Thomas Eriksson tydeligt stolt og fortsætter:

- Han står nede i Netto og er ved at finde de varer, jeg skal have, da han ser, at hvis jeg vælger at købe mine varer i en større mængde, ville jeg i sidste ende spare penge. Han ringede derfor for at spørge, om jeg ikke hellere ville have, at han gjorde det, så min bestilling blev billigere og viste omtanke i stedet for bare blindt at købe alt som beskrevet på listen og stille det foran døren, når han var færdig.

Thomas er altså både nærmest rørt og samtidig ekstremt stolt og positiv over, at folk virkelig tager butler-titlen alvorligt og personligt. Lige præcis som han og resten af teamet bag appen havde håbet på.

- Det betyder alt. Jeg elsker at få idéer, og det her startede jo også som en idé. Det er perfekt, at vi fandt en gruppe mennesker, der kunne relatere til problemstillingen, det behov, som jeg havde, særligt efter jeg blev far, hvor man ikke bare kan køre tilbage til supermarkedet, fordi man står midt i bleskift og kogene gryder, afslutter Thomas Eriksson.

James Henter Det kan hentes gratis på både App Store og Google Play.

Skrevet 
Sep 28, 2021
 i 
Business
 kategorien

Mere fra 

Business

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.