Casper Slots er ærgerlig over det meget store fokus på den velkendte robotklynge i Odense i forhold til alle de andre områder, der kunne blomstre i byens iværksættermiljø.

35-årige Casper Slots er CCO (kommerciel direktør, red.) i’medtech’-virksomheden Particle3D, som 3D-printer knogleimplantater.

Og hvordan gør man så det, tænker du måske? Particle3D benytter 3D-print teknologien til at printe med deres patenterede bio-ink.

Fordelen ved 3Dprint er, at man på en computer kan designe et patienttilpasset implantat, der stemmer overens med patientens anatomi. Dette implantat fremstilles afParticle3D’s bio-ink, der er bionedbrydelig. Det vil altså sige, at når de har printet et stykke knogle af deres materiale, som bliver opereret ind i kroppen på et menneske, så kan kroppen nedbryde implantatet og omdanne dette til naturlig levende knogle. I modsætning til konventionelle implantater på markedet, der er fremstillet af plastik og titanium, som ikke er naturlige forkroppen.

- En anden fordel ved vores produkt er, at det både er billigere og nemmere at producere, fortæller Casper Slots til OTOWN.

Men hvornår har man brug for et knogleimplantat? Jo, hvis man eksempelvis har været ude for en ulykke eller sygdom såsom kræft, eller har medfødte knogledefekter, som kræver rekonstruktion af knogle, så ville lægerne normalt gå ned og ”høste” et stykkeknogle fra din hofte eller skinneben, som skæres til og indsættes i defekten. Denne procedure vil dog aldrig kunne genskabe patientens anatomi 1:1, da tilpasningen af det høstede knoglevæv ikke er særlig præcis, og desuden skal patienten igennem to operationer.

Ifølge Casper Slots kan denne metode give en del komplikationer. Blandt andet kan mange ikkegenkende den person, der står overfor dem, når de kigger i spejlet, hvilket kan medføre depression. Men med Particle3D’s produkt kan man ved hjælp af CT-data gå ind og generere den nødvendige data på præcis hvilken størrelse og formimplantatet skal have, så det bliver en tro kopi af det brudstykke, der mangler.

- Vi leverer reelt set et produkt, der allerede eksisterer. Men der bruges lige nu plastik og titanium til at lave patientspecifikke implantater, som er fremmedmaterialer for kroppen, og der er derfor risiko for, at kroppen frastøder implantatet. De er samtidig meget dyrere alternativer. Med vores implantat går den omkringliggende knogle og væv ind og omdanner implantatet til rigtig knogle ved at nedbryde det. Man kan ikke nedbryde titanium. Vi printer formen, der agerer som en slags bro i knoglebruddet, som en kirurg så går ind og opererer ind. Herefter er det kroppens celler, der skal gå ind og gøre arbejdet med helingen færdig, forklarer Casper Slots.

Foto: OTOWN

Savner fokus på ’medtech’-virksomheder og startups i Odense

I 2007 startede Casper Slots på biomedicin på SDU. Han fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var ham, og så skiftede han studie. I 2012 blev han uddannet sygeplejerske. Men også dér, var der noget, som ikke føltes rigtigt. Han begyndte derfor på velfærdsteknologi på TEK-fakultetet på SDU.

Her mødte han Martin Bonde Jensen, som han skrev sit bachelorprojekt med, og som senere endte med at blive medstifter af Particle3D.Virksomheden kom nemlig til verden som en del af deres fælles bachelorprojekt. Underprojektet gjorde de en opdagelse, som blev patenteret i 2015 og senere lagde grundstenen for virksomheden, som de startede op i 2017. Makkerparret vandt startup-konkurrencen Venture Cup, som udløste et beløb på 100.000 kr. De penge skulle øremærkes til en virksomhed, og med ét var Particle3D sat i verden med lokalerinde på Vestre Stationsvej.

Fire år senere står de med nye lokaler nede på Odense Havn, hvor de er ved at finde sig til rette med nyt kontor og et nyt rum til3D-printeren. De er samtidig ved at få bygget et renrum, hvor der skal testes og forskes. Derudover er de blevet beriget med en direktør, et par rådgivere fra SDU og OUH, som begge har været med siden bachelorprojektet, en bestyrelse, to fuldtidsansatte, tre studentermedhjælpere og en praktikant. Der er altså fart på, og det bliver der nok ved med at være.

For med de nye lokaler har de tænkt sig at slå sig ned i Odense, selvom de altid er blevet rådgivet til at tage til København, fordi de såkaldte ’Life Science ’-virksomheder har bedre vilkår og oftere ses i hovedstaden. Det har dog ikke ligget i kortene, at de skulle hive rødderne i Odense op og drage til Sjælland. For med deres store og gode netværk i Odense, hvor de arbejder i tæt samarbejde med SDU og OUH, står de i en rigtig stærk position. Samtidig giver en samling af SDU og OUH, ”Nyt OUH”, gode fremtidsudsigter for Particle3D.

Foto: Particle3D

Casper Slots savner dog lidt mere spotlight på de virksomheder, der arbejder med ”life science”. Odense har nemlig rigtig meget fokus på deres famøse robotklynge, og det fjerner fokus fra et område, der sagtens kunne vækste i Odense, mener den kommercielle direktør.

- Vi har ikke lavet andet end det her, så vi føler os stadig ret meget hjemme her i Odense. Det har været fantastisk at starte op her, og vi bor her også begge (Casper og Martin, red.) nu og har lige udvidet til nye lokaler. Så vi håber, at vores slags virksomhed vokser på byen og iværksættermiljøet omkring den, siger Casper Slots og fortsætter:

- For os er det naturligt at være her, fordi både Martin og jeg er kommet ud af SDU og har et rigtig godt og tæt samarbejde med dem og OUH. Vi har generelt et godt ’biotech’- og ’medtech’-netværk her i Odense, som lige nu er voksende. Men fokus i byen er stadig rigtig meget på robotter, og ikke engang det at vi arbejder med 3D-print blev rigtig anerkendt som at vi arbejdede med robotteknologi, før vi fik succes med vores produkt.

Alligevel nyder han og resten af Particle3D lige nu godt af potentialet ved at være en ’Life Science’-virksomhed i Odense. Et potentiale på et marked, der er ret stort, da der hvert år bliver indopereret 2 millioner medicinske implantater på verdensplan. Og så håber de på at kunne hjælpe til med at udvide og udvikle miljøet og skabe mere kendskab til det.

- Potentialet for at kunne få succes her i Odense er rigtiggodt for os. Men jeg synes også, at det er en forspildt chance af byen ikke at arbejde mere med det, afslutter han.

Nu handler det for Particle3D om at bevare momentum og fortsætte virksomhedens videre færd med at udvikle deres produkt, som de er ved at få godkendt i USA.

Skrevet 
Mar 30, 2021
 i 
Erhverv
 kategorien

Mere fra 

Erhverv

 kategorien

Se Alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye indlæg
som den første.

Ingen spam! Læs vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.